Vi ønsker et scenarie, der indkapsler det dystre gys og det eventyrlige univers, som er synonym med Witcher-serien. Da vi ikke alle kan ride rundt og dræbe monstre med sølvsværd, har vi lavet følgende kriterier som spillerne og holdene skal leve op til. Man kan ikke tilmelde sig som enkeltperson – alle spillere tilmelder sig gennem deres hold.
Magi
Trolddom er en central del af witcher-universet. Det er imidlertid meget få og meget mægtige væsner, der kan magi. Af hensyn til spilbalance og indlevelse, kan du derfor som spiller ikke være magi-bruger. Det er derimod helt fint at spille selvudnævnt profet eller byens urtekoger.
alder
For at styrke indlevelsen, kan du ikke spille en rolle, der afviger fra din virkelige alder med mere end 5 år. Der vil ikke blive givet dispensation til denne regel.
Race
For at repræsentere normalfordelingen af andre racer end mennesker i Cintra, kan der kun være én familie af hver nedenstående spilbare race. Du kan se hvilke racer, der stadig er tilgængelige under holdtilmelding. Racerne er meget opdelte i Witcher-universet så hele holdet skal være samme race.
Elver – lange spidse ører og intet skæg
Halvelver – spidse ører og intet skæg
Kvartling – ligner mennesker
adelige
Kun to hold kan spille adelige. Disse adelsfamilier har dog mistet alt i krigen, og er flygtninge som resten af holdene. Det vil sige, at de ikke har andet end titel og fine klæder tilbage, og det vil kræve en kraftanstrengelse at genetablere deres tabte storhed. Adelige kan kun være mennesker.
Adelsholdene er optaget.
Kriminelle
Vi ved at mange spillere er draget af de kriminelle roller, der er så prominente i spillene. Et samfund giver dog ikke mening, hvis alle er gangstere, så vi har valgt at kun to hold kan spille kriminelle.